Instruktører og foredragsholdere

 

INSTRUKTØRER OG FOREDRAGSHOLDERE 2019

Ann Højgaard Slot

Danmark/Færøerne

www.heimkaer.dk

ANN HØJGAARD SLOT er født og opvokset på Færøerne. Afsluttede i 2012 cand. design uddannelsen på Designskolen i Kolding. Ann bor i dag i Aarhus, og underviser til dagligt på VIA University College I faget ”Håndværk & Design”. Hun driver desuden egen virksomhed "Heimkaer", hvor hun bl.a. laver strikket interiør & accessories samt strikkeopskrifter, inspireret af færøsk natur og strikkekultur.

Annette Wiegand

Deutschland/Tyskland

www.blaulilagruen.de

ANNETTE WIEGAND har studeret textildesign i Hannover og samtidig arbejdet som sygeplejerske. Siden barndommen har hun ikke blot strikket, men også samlet alle mulige textiler og under studiet har hun desuden både vævet og tegnet. For ca. 10 år siden opdagede hun KlugeStrickArt, som åbnede for fuldstændig nye udviklingsmuligheder. I begyndelsen strikkede hun mest tøj, men i de senere år er hun gået mere og mere over til at fremstille billeder i denne teknik. Hun strikker sine billeder med helt tynde pinde og bomuldstråde, således at farverne fremstår, som var de malet på. Hendes billeder har været udstillet i flere sammenhænge, ligesom hun også tilbyder workshops i denne helt specielle teknik.

Annette taler tysk og engelsk.

Arne & Carlos

Norge

www.arnecarlos.com

Læs omtale af Arne & Carlos under ”Aftenarrangementer”

Birgit König

Danmark

www.aeroesokker.dk

BIRGIT KÖNIGs interesse for at strikke sokker begyndte for år tilbage, da hun i Riga købte et par sokker af en gammel dame, som solgte sokker på gaden. Birgit ville også gerne have en lille bod på gaden med sokker, men de skulle være med forskellige mønstre og teknikker.

Så da hun gik på efterløn efter 37 år som lærer på Marstal Skole, gik hun i gang. Det er blevet til mere end ca. 800 par sokker og 300 forskellige opskrifter, som kan mixes.

Birgit er skrædderdatter, og jeg har syet og strikket, så længe jeg kan huske, men sokkerne er blevet en passion.

Jeg har hentet inspiration til mine sokker fra mønstre fra hele verden – ikke færdige opskrifter, men mønstre, som jeg har tilpasset.

Charlotte Kaae

Danmark

www.bykaae.dk

CHARLOTTE KAAE er strikdesigner, og skriver opskrifter i eget navn, for magasiner og garnbrands. Hun er desuden forfatter til 4 (6) strikkebøger; Krydret strik, Dimserier, Strik & Mal, Farverig Babystrik (Mange Masker og RED). Charlottes helt store passion er at undervise i strik -  og at få så mange som muligt til at strikke og være stolte af deres arbejde. Hun underviser ofte i garnbutikker, på biblioteker og på Strikkefestival’s. Charlotte udtaler, at hun er stolt over at være inviteret til Fanø, der jo er den mest eftertragtede og kendt for gode undervisere.

Desuden er Charlotte ophavskvinden til Strikke Bootcamp et 5 ugers online træningsforløb, der gør dig til en bedre strikker. Det kan du høre mere om i hendes foredrag lørdag i Fanøhallen. Se program.

Dorthe Svolgaard Danscher

Danmark

DORTHE SVOLDGAARD DANSCHER har beskæftiget sig med strik næsten hele sit liv. Hun er uddannet lærer for 10 år siden med håndværk og design som linjefag, og underviser børn i folkeskolen. Derudover har Dorthe tillige ti års erfaring med voksenundervisning i aftenskolen, og undervisning i forbindelse med workshops.

Dorthe er især kendt for, at hun vandt ”Den store strikkedyst” på tv syd i 2014, og har siden lavet en lille strikkebog med egne designs.

Dorthe Merete Lykke Jensen

Danmark

www.dmlj.dk

DORTHE MERETE LYKKE JENSEN er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding og har siden 2011 været fastansat højskolelærer på Skals højskolen for design og håndarbejde. Hun er medlem af Danske Kunsthåndværkere og sidder desuden i Optagelsesudvalget for samme. Dorthe Merete står ligeledes bag forskellige udstillinger med strik installationer.

Elsemarie Dam Jensen

Danmark

ELDA@MSJ.DK

Museumsinspektør på Museum Sønderjylland Kulturhistorie Tønder siden 1997. Har i mange år jævnligt lavet udstillinger om tekstiler fra ind- og udland, bl.a. strik- og kniplingsudstillinger. Holder mange kulturhistoriske foredrag, bl.a. også om tekstile emner.

Helga Jòna Thórunnardóttir

Island

helgajona@nalin.is

HELGA JONA er født i Island i 1976. Uddannet håndarbejdslærer fra Textilseminariet i Skals i 2005.
Undervist i Island i strik og broderi fra 2005. Ejer af håndarbejdsbutik i Reykjavik fra 2007-2011 og underviser stadig i Island flere gange om året.
Har undervist på Skals Højskole for design- og håndarbejde fra 2011, i strik, broderi, hækling og orkis, samt stået for strikke/rejsekurser til Island. Har designet nogle strikke opskrifter for Isager de sidste år.

Helga Isager

Danmark

www.amimono.dk

HELGA ISAGER har med sit mærke Amimono siden 2005 været med til at forny strikning som både håndarbejde og modefænomen. Om det gælder farvernes spil, forholdet mellem garnkvaliteternes lethed og tyngde eller brugen af traditionelle teknikker i nye sammenhænge, er enhver strikket model en del af designerens nysgerrige udforskning af de uendelige muligheder, der ligger gemt i et nøgle garn og et sæt pinde.

Amimono forhandles i butikker verden over, og strikkeopskrifterne kan fås med et bredt udvalg af tilhørende kvalitetsgarner fra danske Isager. Udover at drive sit eget mærke, er Helga Isager forfatter  til flere bøger. Amimono er et brand under Isager Aps

Kristian Mathiesen

Danmark

KRISTIAN MATHIESEN er 33 år og hjertemedicinsk sygeplejerske i Odense.  Han er selvlært strikker via youtube i 2012. Underviser i begynderstrik, at læse engelske opskrifter og generelle strikketeknikker - primært på Kulturmaskinen i Odense.

Laura West

Skotland

www.laurawest.com

LAURA WEST is a classically trained award-winning bookbinder and designer specializing in bespoke and limited edition bindings. Although she lives and works on The Isle of Skye her work is sought by an international clientele and graces the best homes, businesses and heritage properties (even castles!). Years of work in graphic design and print and a passion for books led her to gaining a First Class Honours Degree in Bookbinding (1998), then receiving specialist training with a Queen Elizabeth Scholarship (2000) and even taking courses in saddlery technique to enhance her skills. Throughout her career she has been holding regular workshops, sharing her passion for making books, teaching her skills and offering guidance to students of all ages and from all backgrounds. Beginners are always welcome. The 'KNITTING PROJECT WORKBOOK' has evolved from a commission to design and create robust display folders for Kenwood House, one of Britain's most beautiful and historic English Heritage properties. Her knitting friends have guided her in enhancing this book structure. She may well be asking YOU for further suggestions!

Lene Randorff

Danmark

www.lillestrik.dk

LENE RANDORFF er uddannet håndarbejdslærer i 1989.Har i 20 år arbejdet i efterskoleverdenen og gennemført forløb indenfor: Mønsterkonstruktion og beklædningssyning, rammetryk og design, vævning, strik, broderi og filtning.

Startede i 2010 firmaet Lillestrik med sigte på at designe: klassisk nordisk børnestrik og voksenstrik samt accessories. Firmaets fokus er en webshop samt engros salg til strikkebutikker, foreløbig i Norge, Færøerne, Island og Danmark samt Tyskland.

Fra september 2011 har jeg arbejdet fuldtids med at:

Designe, sælge design til garnfirmaer og nordiske magasiner, sælge strikkekit, forfatte 13 strikkebøger, afvikle kurser på biblioteker, højskoler og strikkefestivals

Lone Gissel

Danmark

LONE GISSEL har været den ene halvdel af NORDISKE MASKER og har derigennem fornyet hæklemønstre og teknikker til et mere nutidigt og klassisk udtryk.

Hun har hæklet siden barndommen og er stadig optaget af at mikse teknikker, former og farver, således det hæklede udtryk fremstår let og levende.

Louisa Harding

England

www.yarntelier.com

Louisa er uddannet på Brighton University indenfor Textiles og Fashion. På hendes 3. år kom hun i praktik hos Rowan Yarns i Yorkshire, og efter afsluttet eksamen fortsatte hun de følgende 11 år samme sted som en “in-house” designer.

Da der kom børn til, begyndte hun at arbejde sammen med sin mand, Stephen, der er fotograf. Sammen skabte de ”Miss Bea” serien af strikkebøger, inspireret af deres egne børn. I 2005 fik hun muligheden for at introducere eget garnmærke og designs under navnet Louisa Harding Yarns.

I oktober 2016 vendte hun tilbage til Yorkshire med stedets textile traditioner, og sammen med Stephen lancerede de ”Yarntelier”, med specialfremstillede cashmere garner og nye opskrifter og bøger, alt sammen smukt fotograferet af Stephen.

Maria Weddewer

Tyskland

www.wolleunddesign.de

Wolle & Design har siden 2009 været min lidenskab, men også navnet på min butik med kvalitetsgarner og designs.

Min interesse for strik begyndte allerede i en tidlig alder og mens jeg studerede socialpædagogik supplerede jeg min indkomst ved at arbejde i en garnforretning og ved at strikke for andre. Mens vores 3 sønner voksede op drev jeg en lille håndarbejdsforretning, men i 2009 fik jeg chancen for at overtage online forretningen Wolle & Design, da dennes ejer gik på pension.

Sidste år kunne Wolle & Design fejre 30 års fødselsdag. I dag driver vi både en fysisk forretning i Stadtlohn i Vestmünsterland i Tyskland samtidig med vores online forretning med kvalitetsgarner og design. Butikken har siden sin begyndelse haft særlig fokus på at strikke kreativt med mange farver. Vi underviser i fair isle og Intarsia og i kunsten i at sætte farver smukt sammen. Gennem årene har mange internationalt kendte strikdesignere undervist hos Wolle & Design, bl.a. Christel Seyfarth, Kaffe Fasset, Brandon Mably, Martin Storey, Sarah Hatton, Sharon Brant og Amy Butler.

Jeg glæder mig meget til at deltage på Fanø Strikkefestival for 3.gang i år.

Olga Buraya-Kefelian

USA

www.olgajazzy.com

OLGA BURAYA-KEFELIAN afholder 5 masterclasses på Fanø. Olga bor og arbejder i dag i USA, når hun ikke underviser rundt omkring i verden. Hun er en fantastisk innovativ strikdesigner med super enkelt og elegant teksturstrik, og ikke mindst hendes udvikling af 3D strik er helt nyt på strikkefronten. Olga arbejder sammen med forskellige garnfirmaer, og hun er en meget eftertragtet som underviser. Hendes enkle designs viser inspiration fra bl.a. Japan. Olga begyndte først at interessere sig for strik, da hun var midt i tyverne. Hendes talent er stort – kæmpestort! Når man deltager på en af Olgas workshops, får man så meget ekstra med sig hjem.

Pernille Silfverberg

Danmark/Sverige

PERNILLE SILFVERBERG er født og opvokset i Kalundborg 1971. Efter gymnasiet var det de store sejlskibe som trak. Elev på skoleskibet Danmark (1990-91), sætteskippereksamen (1994) og skibsførereksamen (2000) fra Fanø Navigationsskole og derimellem bådsmand, styrmand og kaptajn på sejlskibe. 2006-2016 havnechef i Tanums kommune, Sverige.

År 2000 blev Pernille mor, dermed slut med sømandslivet. Hun gik fra reb, knop & stik til garn og masker. Efter 5 års hobbyvirksomhed 2005 – til idag næringsdrivende AngoraGarnet Silfverberg AB

År 2000 flyttede Pernille med sin norske mand, Gunnar, til Strömstad, Norra Bohuslän i Sverige. Parret har nu 5 børn sammen.

På gården findes 250 angorakaniner. Pernille klipper selv alle kaniner med en lille håndsaks. Kaninerne lider ingen skade men nyder den fredelige klipning. 

Sidsel Høivik

Norge

www.sidselhoivik.no

SIDSEL HØIVIK  lærte å strikke allerede som 4-åring og har aldri lagt det fra seg siden. Strikket seg gjennom årene på skolen og etter videregående skole reiste hun ut i verden noen år før hun dro til Roma der hun bodde i nesten 7 år . Gikk bl.a. 4 år på Accademia di Costume der hun studerte kostyme og klesdesign.

Sidsel har ved siden fulltidsjobb bl.a på Colors Line i mange år, freelancet for de fleste skandinaviske garnleverandører og ukeblader frem til hun i år 2000 fikk jobb som håndarbeidsjournalist i bladet Familien.
I 2009 var det en stor nedbemanning i forlaget og hendes jobb forsvant sammen med 102 andre årsverk. Da bestemte Sidsel seg for å gjøre det hun alltid hadde drømt om - å satse 100 % som designer av strikk.

Sidsel  hadde mange ulike oppdrag for SandnesGarn, DaleGarn, Allers, Aller forlag, Du Store Alpakka + ukepresse. For det meste som freelancer, men også 1,5 år i fast jobb som designer hos Du Store Alpakka.

I 2013 gav hun ut sin første bok «Lekre masker og lekne sting». Hendes andre bok «Vakker strikk til alle årstider» kom ut i 2015. Begge to på Gyldendal.

I 2015 startet hun webshopen sidselhoivik.no Der selger hun garnpakker til sine design. Hun kaller butikken «Webshop med nogo attåt». Det vil si at dette er en nettbutikk med mye personlig hjelp og ekstraservice. Sidsel yter mye ekstra til kundene sine ved bl.a. å hjelpe dem å finne alternative farger til de ulike modellene. Det gjør hun bl.a. ved å hjelpe dem å finne ulike kombinsjoner og sende bilder av disse over telefon. Sidsel føler at det er dette hun hele livet har ønsket å jobbe med.

Signe Riisom

Danmark

www.signeriisom.dk

SIGNE RIISOM er strikkunstner og ingeniør. Signe har strikket, siden hun var seks år, og i mange år var det trøjer og babytøj, hun strikkede, men så skulle der ske noget nyt. Efter et par forsøg med freeform strik, hvor tilfældige former og strukturer blev sat sammen, fandt hun sin egen stil: strikkede ansigter efter fri fantasi.

Signes værker er mest inspireret af stemninger, følelser og farver, og hun laver sjældent en skitse af billedet først, men lader pindene og fantasien arbejde sammen om at skabe det billede, der er opstået i hovedet.

Til daglig arbejder Signe med betonelementer som ingeniør på en byggeplads. Byggeriets fastlagte konstruktioner og geometriske linjer giver Signe et godt modspil til hendes strikkunst, hvor formerne er bløde og organiske, og hvor farverne er en vigtig del af billedernes udtryk.

Susanne Knoth

Danmark

SUSANNE KNOTH er en passioneret, dedikeret Seyfarth-strikker. Hun lærte at strikke af sin moster i slutningen af ’70’erne, da hun var ca 10 og hun har strikket siden. Hun elsker farver og mønstre og har altid beundret Kaffe Fassett. Hun blev fuldstændig solgt til Christel Seyfarths unikke strik og farvesans da hun stiftede bekendtskab med det første gang i slutningen af 2009. Har haft en ubændig trang til at formidle Christels teknikker siden hun knækkede koden i løbet af det første Seyfarth projekt, Folklorejakken, og har været vært for ”Seyfarth Strikkecafé Vanløse” (se FB) en gang om måneden siden december 2013. Har designet sine egne strikkefestival sweatre i 2013. I sit ”civile” liv er hun biolog, bor i Vanløse med mand, to teenage-piger, en hund og en samling af utrolig meget garn.

Trine Påskesen

Danmark

www.knitbytrinep.com

TRINE PÅSKESEN er designeren bag og indehaver af firmaet Knit By TrineP, som hun startede tilbage i 2016. Her designer og sælger hun strikkeopskrifter, og har webshop med garn og tilbehør. I 2017 udgav hun bogen Nordic - Dansk Børnestrik, der nu findes på 4 forskellige sprog.

Opskrifterne fra Knit By TrineP er lavet med en forkærlighed for nordisk design, hvor der er fokus på at det skal være enkelt, elegant og matche de krav der stilles til dagligt brug.

Vibe Munck

Danmark

www.spindelvaeven.dk

VIBE MUNCK er uddannet dameskrædder og håndarbejdslærer med vævning og tekstile billeder. Hun har taget en del kurser og efteruddannelser inde for det tekstile område, broderi, idé/design,løbbinding og vævning.

De sidste 15 år har Vibe haft Spindelvæven hvor hun sælger garn og udstyr til vævning og andre tekstile håndarbejder, herunder alt til løbbinding. Vibe har i de sidste 10 år arbejdet med løbbinding og holdt flere kurser/workshops, både ude i landet og i eget regi.

Vithard Villumsen

Danmark

www.vithard.dk

VITHARD VILLUMSEN er strikkedesigner, fiber- og tekstilkunstner. Han er optaget af at udforske grænserne, for hvad teks­tiler er og kan.

Vithards passion er strik. Han var den ene halvdel af dommerduoen i Den Store Strikkedyst og er forfatteren til den innovative strikkebog, TEXPERIMENTURE.

Vithard har designet professionelt de sidste 10 år, og lavet designs til flere garnfirmaer, danske og uden­landske strikkeblade, samt DR.

Med udgangspunkt i den skandinaviske strikketradition, forsøger han hele tiden at udfordre, hvad der er muligt med to pinde og et stykke snor, ved at søge ud mod kanten og undersøge, hvad strik formår.

I sit arbejde med tekstiler, spinder Vithard også og har blandt andet spundet et garn, der vokser karse ud af.

Vithard deler ud af sin viden og erfaringer, som foredrags- og kursusholder i både ind- og udland. Han er en erfaren underviser, der møder kursisterne med entusiasme, respekt og tålmodighed, uanset om det er i Aarhus, Bergen, Chicago, Kyoto eller Toronto.

Vithard finder inspiration mange steder og er konstant på udkig efter inspirationskilder til nye designs, kur­ser og bøger.

 

 

 

 

Dette website bruger cookies til at følge din adfærd og for at forbedre brugeroplevelsen på sitet.

Du kan altid slette gemte cookies i dine browserinstillinger

Accepter ikke cookies Accepter kun funktions cookies Accepter alle cookies