Foredrag

 

FOREDRAG 2017

STRIK OG NÆRVÆR

Vithard Villumsen

Dato: fredag den 15. september kl. 11 – 12.00

BAZARteltet (sideteltet), Nordby

Pris kr. 150,-

Strik kan bruges til at stresse af. Strik kan bruges som meditation.

Når man strikker, kan man træne det at være nærværende, komme helt ned i tempo og glemme

hverdagens bekymringer, stress og jag.

Kom og få en introduktion til, hvad nærvær og mindfulness er, både med og uden strikketøj.

Medbring et strikketøj, der ikke er for kompliceret, gerne ret-, rib- eller glatstrikning, og få en

indføring i forskellige teknikker til at spænde af og være nærværende med dit strikketøj.

Foredraget holdes af strikkedesigner og tekstilkunstner Vithard Villumsen, kendt som dommeren

fra Den Store Strikkedyst. Vithard har mange års erfaring både med strik og med mindfulness og

nærværsmeditation, og han er en erfaren underviser såvel i meditation som i strik. Udover at

præsentere kombinationen af strik og nærvær, kan du også høre mere om hans strikkearbejder.

FÆRØSK STRIK

Ann Højgaard Slot

Dato: fredag den 15. september kl. 11 – 12.00

SEJLKLUBBEN, Nordby

Pris kr. 150,-

"Uld er færøsk guld!" siger et gammelt ordsprog, og ikke uden grund.

Der bor dobbelt så mange får, som mennesker på Færøerne, og historisk set, har uld haft utrolig stor betydning, både i den færøske husholdning, men også som eksportvare.

Foredraget handler om, hvad der er kendetegnende for traditionelt færøske strik, - hvordan er det konstrueret og hvorfor?

- og hvorfor går færøske sweatre under navnet "islændere"?

Vi ser på hvilken funktion to-farvet mønsterstrik har haft, samt hvordan de flere hundrede år gamle mønstringer stadig bliver anvendt den dag i dag – helt traditionelt eller i ny form.

DUTCH TRADITIONAL GANSEYS – PÅ ENGELSK

Stella Ruhe, Holland

Dato: fredag den 15. september kl. 14 - 15.00  

STRIEN, Nordby. Foredraget afholdes i salen, hvor de hollandske Ganseys udstilles

GRATIS ADGANG MED FESTIVAL-ARMBÅND

I forbindelse med udstillingen af de hollandske Ganseys (fiskertrøjer) har vi fået denne spændende foredragsholder til at fortælle os om fiskertrøjernes historie. Stella Ruhe besøgte Fanø Strikkefestival i 2016, hvor hun holdt foredrag og workshops omkring samme emne, og alle der deltog, blev grebet af de rørende historier, der ofte lå bag mønstringerne af trøjerne.

Efter besøget i 2016 er det lykkes Stella Ruhe at finde danske ganseys, brugt langs den jyske vestkyst, og hun vil flette historierne om disse trøjer ind i den hollandske fortælling, eller nærmere den generelle fortælling om fiskertrøjerne, som jo i virkeligheden blev båret af de fiskere, der sejlede på Nordsøen.

Stella Ruhe og Christel Seyfarth har siden 2016 udviklet en Fanø Gansey, som kan ses på festivalen.

Foredraget bliver holdt i forbindelse med udstillingen. Stellas bøger kan købes i Christel Seyfarths butik.

Stella skriver om sit foredrag:

“Stella talks about her search for the beautiful, unique ganseys that were almost lost because people totally forgot about them, their connection to the English and Scottish ganseys and about the history and development of fishing in the second half of the nineteenth century, especially herring fishing on the North Sea. That was crucial to the ganseys as this brought the ganseys to the Netherlands. She talks about the lives of fishermen and their families and how that could be read in the ganseys.”

Stella is the author of several books about Dutch traditional ganseys.

”DET ER SYGT FED DU STRIKKER, MAND”

Koushi

Dato: fredag den 15. septemer kl. 19.15 – 21.30

BAZARTELTET, Nordby

Pris kr. 250,00 (prisen inkl. koncert med EIVØR og modeshow). Læs mere om denne aften andetsteds i bladet.

Kan en mand strikke? Ved han hvad 3 drsm betyder? Kan han forklare en garvet strikkedame om strikkefastheder?  Med masser af humor og selvironi føres publikum ind i fortællingen om en (forholdsvis) ung fyrs tilværelse, hvor strikken kom snigende som en stille skygge og ændrede bogstavelig talt alt. Hør om hvordan han sprang ud i den farlige uldne verden med pind 9 i hånden, imponerede dommerne med en nepalesisk brudehat og blev hurtigt kendt som ham med butterflyen...

45 minutters sjov og masser af grin med Koushi. Efterfølgende koncert med EIVØR og modeshow

DUTCH TRADITIONAL GANSEYS – PÅ ENGELSK

Stella Ruhe, Holland

Dato: lørdag den 16. september kl. 14. - 15.00  

STRIEN, Nordby. Foredraget afholdes i salen, hvor de hollandske Ganseys udstilles

GRATIS ADGANG MED FESTIVAL-ARMBÅND

I forbindelse med udstillingen af de hollandske Ganseys (fiskertrøjer) har vi fået denne spændende foredragsholder til at fortælle os om fiskertrøjernes historie. Stella Ruhe besøgte Fanø Strikkefestival i 2016, hvor hun holdt foredrag og workshops omkring samme emne, og alle der deltog, blev grebet af de rørende historier, der ofte lå bag mønstringerne af trøjerne.

Efter besøget i 2016 er det lykkes Stella Ruhe at finde danske ganseys, brugt langs den jyske vestkyst, og hun vil flette historierne om disse trøjer ind i den hollandske fortælling, eller nærmere den generelle fortælling om fiskertrøjerne, som jo i virkeligheden blev båret af de fiskere, der sejlede på Nordsøen.

Stella Ruhe og Christel Seyfarth har siden 2016 udviklet en Fanø Gansey, som kan ses på festivalen.

Foredraget bliver holdt i forbindelse med udstillingen. Stellas bøger kan købes i Christel Seyfarths butik.

Stella skriver om sit foredrag:

“Stella talks about her search for the beautiful, unique ganseys that were almost lost because people totally forgot about them, their connection to the English and Scottish ganseys and about the history and development of fishing in the second half of the nineteenth century, especially herring fishing on the North Sea. That was crucial to the ganseys as this brought the ganseys to the Netherlands. She talks about the lives of fishermen and their families and how that could be read in the ganseys.”

Stella is the author of several books about Dutch traditional ganseys.

SELVGJORT ER SELVGJORT!

Matias Nilsson

Dato: lørdag den 16. september kl. 15.30 – 16.30

BAZARTELTETS scene, Nordby

GRATIS ADGANG MED FESTIVALARMBÅND

Matias Nilsson blev et kendt ansigt i Syd- og Sønderjylland, da han stillede op som deltager i det tredje program af Den Store Strikkedyst på TVSyd. Han havde strikket ca. 1 år, da han meldte sig til dysten sammen med 11 andre damer, der vel mindst havde 30 års strikkeliv på bagen!

Matias havde egentligt købt garn og opskrift til sin kæreste, da hun gerne ville til at strikke igen, men han ”kom til” at prøve selv, om han kunne finde ud af det, og siden har han været bidt af strikkepindene.

Han fortæller om sin tilgang til at lære sig selv at strikke, hvad han får ud af det, hvordan han angriber udfordringer an og hans erfaringer med ”strikkens verden”.

For Matias giver det mening, at hans strik er SELVGJORT også selvom hans modeller ikke nødvendigvis er bedre end de, han kunne købe eller som andre har kunnet strikke til ham. Men at det giver stor glæde at fremstille noget, der kan bruges, og man kan sige, at det fandeme er selvgjort, det er ikke til at diskutere.

Nyd dette foredrag med denne unge, charmerende strikker, der udover at kunne strikke, i øvrigt også har en Ph.d. og arbejder i det daglige med at registrere lægemidler, ligesom han i flere år har arbejdet som smerteforsker.

KULDSEJLINGER

Sisse Odgaard

Dato: søndag den 17. september kl. 10.30 – 11.00

BAZARTELTETS scene, Nordby

GRATIS ADGANG MED FESTIVALARMBÅND

Kuldsejlinger startede i frustration, over de poser tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard havde stående med ufærdigt strikketøj. Hun ærgrede sig over, hvorfor hun ikke bare tog sig sammen, og gjorde tingene færdigt?

Siden har KULDSEJLINGER udviklet sig, og Sisse vil fortælle om crowd-knitting projektet der pludselig havde en mission: At sætte fokus på hvad der sker, der når vi tør tale højt om vores mislykkede projekter. Når vi vedkender os vores fejltrin, oplever vi, at vi langt fra er alene om at lave ”mislykninger”, og den ærgerlige følelse af nederlag slipper sit tag i os.

Sisse har en uddannelse som dameskrædder på Det Kongelige Teater, og har bl.a. arbejdet på strikkefabrik i Cairo. Efterfølgende blev det til 5 år i Norge som hjemmegående husmor. Alt sammen noget der gør at hun også vil fortælle om sine erfaringer med både udlængsel og hjemlængsel.

Læs mere på www.sissefogodgaard.dk

SOKKENS HISTORIE + workshop

Birgit Kønig, Marstal

Dato: søndag den 17. september kl 10.30 – 12.00

BAZARTELTET (sideteltet)

Pris kr. 150,-

Kom og hør om den strikkede strømpe i historien og billedkunsten,

efterfulgt af en workshop med praktiske tips til, hvordan du kan designe dine egne sokker

 - eller lade dig inspirere af mine opskrifter.

Jeg har i løbet af de sidste 9 år strikket ca. 800 par sokker og lavet 320 forskellige opskrifter,

hvoraf 20 kan ses på min hjemmeside:

w.w.w.aeroesokker.dk

Medbring: strømpepinde 2½ og 3, evt. magic-loop. Næsten alle mine opskrifter er lavet til Coops strømpegarn.

MIN KÆRLIGHED TIL STRIK – SÅDAN BLEV JEG STRIKDESIGNER

Sidsel Høivik, Norge

Dato: søndag den 17. september kl. 11 – 12.30

SEJLKLUBBEN, Nordby

Pris kr. 150,00

Norske strikdesigner Sidsel Høivik fortæller i dette meget inspirerende foredrag om sin kærlighed til strik og hvordan det altid har været et tema i hendes liv at have garn og strikkepinde mellem hænderne. Hun lærte at strikke som 4-årig, og siden da har hendes omgivelser aldrig være i tvivl om, at Sidsels passion var strik og hækling. Sidsel vil fortælle om sin tid i Rom, hvor hun gik på Accademia de Costume e di Moda. Da hun kom tilbage til Norge, begyndte hun herefter at sælge sit eget design samtidig med at hun passede sit fuldtidsjob. Som 50 årig droppede hun jobbet og helligede sig sit designer-virke 100%.

Sidsel er i dag forfatter til en række smukke strikkebøger som alle har godt design og masser af farve som hovedtema. Hun er en af Norges mest kreative og sprudlende strik-designere.

Et udvalg af Sidsels skønne modeller kan ses på Fanø Kunstmuseum,

Log på