Program, Entré, SMS service, Stitur i Nordby

Det trykte Program "Himmel og Hav" 2017 kan du bestille i e-shoppen hos Christel Seyfarth klik her

ENTREBILLET: Festivalarmbånd, som skal sidde fast om håndleddet og forevises ved alle indgange.

Der udbydes kun en samlet weekendbillet, kr. 125, eller en søndagsbillet, kr. 75, per person.

Entrebilletten giver adgang til:
BAZARTELTET i Nordby med stande, stort lounge-område samt forskellig underholdning hele weekenden
Strik-udstillinger i Nordby og Sønderho
Stande i Sønderho forsamlingshus samt Sønderho skole
50% rabat på entrebillet til Fanø Kunstmuseum i Sønderho. Her vises bl.a. udstilling med strik samt kunstmuseets egen September-udstilling med lokale kunstnere.

Entrebilletten købes enten på festival-kontoret i Bazarteltet, i Christel Seyfarths butik i Nordby på Fanø eller på E-shoppen på www.strikkefestival.dk eller på www.christel-seyfarth.dk

Afhentning af billet:

Har du købt din entrebillet på E-shoppen afhentes denne på festival kontoret i Bazarteltet ved forevisning af din ordrebekræftelse. Vi udsender ikke entrebilletter med posten.
Festivalarmbåndet skal bæres synligt, når man færdes i BAZARTELTET, i Sønderho forsamlingshus og Sønderho Skole. Har du glemt dit festivalarmbånd, er det bortkommet eller andet, må du købe et nyt. Entrebilletten gælder for 1 person samt ledsagende børn under 12 år. Ægtefæller og børn over 12 år skal ligeledes indløse billet, såfremt de ønsker at besøge Fanø Strikkefestival.

Entrebilletten er ikke inkluderet i det obligatoriske administrationsgebyr og giver ej heller adgang til workshops og foredrag.

SMS SERVICE

for dig, der ikke vil gå glip af noget!

Der er rigtig mange ting på programmet i år, og det kan være svært at huske det hele. Det vil vi gerne hjælpe dig med!

Tilmeld dig vores SMS service, og vi sender dig weekenden igennem løbende besked på, hvad der foregår her og nu.

Du vil også blive opdateret på ledige pladser på workshops og foredrag, og vi vil være en slags ”nyhedstjeneste”, der holder dig orienteret om stort eller småt.

Det koster kr. 25,- at holde sig opdateret. Køb dit abonnement på e-shoppen.

GUIDEDE BYRUNDTURE I NORDBY

Sti-tur mellem de gamle huse

Fredag kl. 11 – 12   og lørdag kl. 11 – 12

Mødested: ved Christel Seyfarths butik, Hovedgaden 76, Nordby

Tilmelding på e-shoppen. Pris kr. 30,-

 

Som turist vover man sig sjældent ind på de små sti-systemer, som findes i den gamle bydel af Nordby. Her har husene specielle navne, og her har der boet mange spændende mennesker gennem tiderne.

Vores lokalguide, Jan Alber Jepsen, kender Nordby og sti-systemerne som sin egen bukselomme. Samtidig er han en dejlig fortæller, der ryster anekdoter ud af ærmet. Tag med på en underholdende tur.

Bestil forud i "Booking & Shop" eller køb din entrébillet i e-shoppen hos CHRISTEL SEYFARTH art knits - åbner den 9. marts 2017

 

Log på